Scenekunstner og terapeut?
Mange spørger, hvorfor jeg arbejder med to så forskellige ting som terapi og underholdning; hvordan de to ting har noget med hinanden at gøre – og kan man arbejde med begge dele på en troværdig måde?
Det virker måske umiddelbart som om, der er meget langt fra underholdnings-branchen til arbejdet som organisk psykoterapeut. Det er der på mange måder også, men i min verden ligger de også meget tæt. Det er begge jobs, hvor jeg selv er ’instrumentet’. Jeg bruger i begge verdener mig selv med hele min erfaring og min indlevelsesevne. Det kræver stort nærvær og empati at leve sig ind i klientens historie og situation, og det samme gør det at leve sig ind i en sang eller i en rolle. Mange scenekunstnere går i terapi for at arbejde med sig selv, da det også er et godt værktøj til at blive bedre på scenen, og jeg er ingen undtagelse. Det at kende sig selv hele vejen igennem og forstå sin historie giver et kæmpe repertoire af følelser som kan bruges på scenen. Det samme gælder i arbejdet som terapeut: Jo mere jeg kender min historie, jo bedre kan jeg se, høre og begribe klientens historie klart. Den store forskel ligger i, at på scenen er det mig, der er i fokus, og i terapilokalet er det klienten, der er i fokus. Så for mig er det to verdener, der ligger tæt, og derfor er det logisk at arbejde med begge dele.
Det er i mødet med et andet menneske,
at man virkelig finder ud af, hvem man er.
En ting er, hvem man forestiller sig, man er, hvad man kan, og hvad man vil, når man er alene, men en anden ting er, om det viser sig at holde stik, når vi er sammen med andre mennesker! Det er i mødet, vi finder ud af om forestillingerne og virkelig-heden stemmer overens.
Når et menneske har et realistisk billede af sig selv – jeg kalder det 1:1 opfattelse – betyder det et liv i større harmoni og enkelhed. Der er færre frustrationer og skuffelser til at forstyrre livet, og man ser tingene mere klart. Det lyder enkelt, og på en måde er det enkelt, men vejen derhen kan være kringlet og kroget, og netop derfor kan det være nødvendigt at dele dette stykke arbejde med en anden. Vi er alle indrettet med et forsvarssystem, der prøver at beskytte os, og det er godt, men nogle gange er det det selv samme forsvarssystem, der spænder ben for et frit liv. Jeg mener, at vi narrer os selv på et ubevidst plan, og derfor kan det være svært at blive helt klar på, hvem man selv er – både med de gode og de mindre flatterende sider.
At holde sig ’vågen’ i livet
Hvis livet ikke byder på kæmpe kriser eller katastrofer, der tvinger os til at arbejde med os selv, har mennesket en tendens til at falde hen i en form for apati,. Jeg kalder det at ’falde i søvn’ i ens indre liv. Vi går og accepterer en masse ting, som egentlig ikke er i orden, vi overhører en masse signaler fra kroppen. Måske drejer det sig i første omgang om en masse småting, som umiddelbart virker som ingenting, men med tiden gnaver det sig ind og skaber et filtret og problematisk netværk, så det bliver svært at se klart. Svært at se, hvad der er godt i ens liv, og hvad der er det modsatte.
Derfor lever jeg selv efter begrebet ’at holde sig vågen’. Med det mener jeg, at jeg ofte mærker efter, om der er noget, der gnaver. Det kan være i mit professionelle liv, i et venskab, i mit parforhold eller lignende.
- Er det mig, der er utilfreds med mig, eller har jeg sat mig i en sammenhæng, der ikke er god for mig?
- Er det noget, jeg kan gøre noget ved – og vil jeg det?
- Hvad genererer god energi, og hvad genererer dårlig?
- Hvad er for mig sandt og sundt?
På den måde har jeg hele tiden et valg til at skabe mig et mere tilfredsstillende liv. Hvis man holder sig ’vågen’, kan man mange gange nå at gøre noget ved tingene, inden de er blevet alt for uoverskuelige. Det betyder dog ikke, at det er nemt. Derfor arbejder jeg videre med mig selv og ser det som min fornemmeste opgave her i livet at skabe det liv, der gør mig godt. Jeg ser det som et potentiale og ikke en skam at ville arbejde med sig selv. Jeg vil ikke begrænses af mig selv. Det lyder måske som en kliche, men det er ofte det vi gør, begrænser os selv.
Jeg håber, du har haft glæde af at læse nogle af mine overvejelser om terapi og udvikling.
